Nyhedsbrev Sputnik

April 2020

Idébank til fraværsindsatser for sårbare børn og unge

Skolen Sputnik og STU│På baggrund af corona har vi spurgt os selv: hvad kan vi som fagpersoner udlede af erfaringer, som vi også kan anvende på den anden side af pandemien? Fx i mødet med børn og unge som lider af isolationsproblematikker og skolevægring? Eller ift. at udnytte nutidens digitale muligheder? Dét er der kommet en idébank ud af, som du kan hente gratis. 
Hent Sputniks idébank til fraværsindsatser

Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt?

Kursuscenter Sputnik│Mentalisering handler om at kunne forstå egne og andres mentale tilstande og er et vigtigt pædagogisk redskab i mødet med børn og unge med særlige behov. Denne artikel er for dig, som arbejder med netop denne målgruppe. Bliv skarpere på begrebet mentalisering og få ti gode og konkrete råd til, hvordan du kan arbejde mentaliseringsbaseret.
Læs artiklen om mentalisering
 

Bliv klogere på vores forløb efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB)

Sputnik STU│Vores STU'er i hhv. Hillerød og København tilbyder LAB-forløb til sårbare unge, som ikke kan gennemføre et ordinært uddannelses- eller arbejdsforløb. I Sputnik får de unge et individuelt tilpasset forløb med fokus på den unges behov og interesser, og følger undervisningen sammen med de andre STU-studerende. Formålet med forløbet er med tiden at kunne komme i beskæftigelse. 
Læs mere om LAB-forløb i Sputnik

Videodagbog: Corona lockdown set fra en beboers perspektiv

Sputnikkollegiet│Felicia er 27 år og bor på et af Sputniks botilbud. Hun er en af de unge, der ikke har haft mulighed for at tage hjem til sine forældre under corona lockdown. Felicia har så vidt muligt forsøgt at opretholde en hverdag, og hun har erfaret, at corona-tiden giver anledning til introspektion og refleksion over store og små ting i livet. I denne lille videodagbog deler hun ud af sine tanker og erfaringer i relation til lockdown.
 

Skal du med på pædagogisk efteruddannelse?

Kursuscenter Sputnik│For dig, der gerne vil udvikle din pædagogiske praksis: Vi starter nye hold på hhv. Systemisk Narrativ Efteruddannelse (SNE) og Systemisk Lederuddannelse (i daglig tale forkortet til PLUS) her til august og september 2020. Begge uddannelser er praksisnære og baseret på nyeste forskning i systemisk-narrativ teori.
Læs mere om efteruddannelse i Sputnik

Kursus i skolevægring og skolefravær

Kursuscenter Sputnik│Vi har etableret et samarbejde med LOS, Landsorganisationen for sociale tilbud, omkring et kursus i skolevægring og skolefravær. Her kan du få kvalificeret viden om emnet og konkrete redskaber i arbejdet med skolevægringssager. Kurset er for fagfolk og foregår den 10. november 2020 i LOS' sekretariat i Taastrup. 
Læs mere og tilmeld dig kurset
 
Se flere nyheder fra Sputnik: Dagbehandling • STU • Kollegier • Kurser