Masking er en kompenserende strategi, som børn og unge med autisme kan anvende for at tilpasse sig deres omgivelser. Ved masking fremstår børn og unge med autisme ofte med et større socialt og personligt overskud, end de egentlig har, når de er i skole, i fritidsaktivitet eller sammen med venner. Overkompensationen kan være hård og energikrævende.
Masking har i flere år været et anvendt begreb i den amerikanske autismeverden og er først de senere år kommet til Danmark.
På oplægget om masking vil autoriseret psykolog Anders Rane Kaalund-Brok komme omkring:
- Kopiadfærd og grundlæggende ønske om at være social.
- Hvordan kan vi forstå masking, og hvordan kan vi tale om det?
- Eksempler på forskellige typer af masking.
- Masking som måde at deltage i fællesskabet og som strategi til at undgå at vise sine udfordringer.
- Hvornår er strategien hensigtsmæssig, og hvornår er den uhensigtsmæssig?
|