Vi producerer vores egen podcast under navnet Særklassen. Her kan du høre personlige fortællinger om autisme og ADHD. Det er et godt stykke tid siden, vi er udkommet med nye afsnit, men nu er vi her igen.
Vi har interviewet 19-årige Benjamin, som igennem flere år var ude af stand til at gå i skole. Han levede i stedet en isoleret tilværelse på sit værelse, hvor selv det at gå i bad var en uoverkommelig opgave. Et psykologisk udredningsforløb konkluderer, at Benjamin har atypisk autisme, ADD, angst og depression.
I dag går Benjamin på Sputnik STU. Fra at have været skolevægrende i tre år, er han i dag ved at færdiggøre sin 9. klasse og har håb og drømme for fremtiden.
|