Kære læser

Så blev det 1. december. Hvis ikke du allerede er i julestemning, så har studerende fra vores STU i Hillerød produceret en julekalender med spas, gak og løjer, som du kan læse mere om nederst i nyhedsbrevet her. 
 
Derudover byder denne måneds nyhedsbrev på:
  • 🎬 et videokig ind i vores botilbud på Frederiksberg
  • 🎧 en personlig podcastfortælling om skolevægring
  • 🎄 et link til vores gratis julewebinar for forældre.
 
God læselyst og må du få en glædelig december,
Sputnik
 

Kom med indenfor på Sputnikkollegiet Frederiksberg

Vores botilbud på Frederiksberg har fået lavet en præsentationsvideo, der giver fremtidige beboere, sagsbehandlere o.a. en idé om, hvad der kendetegner vores Frederiksbergkollegium. 
  
I videoen kan du møde leder Louise Gjelfort og Christoffer på 24, der fortæller om, hvad der gør kollegiet til et godt hjem for ham.
 

Vidste du, at...

Sputnik har i alt tre botilbud for unge med autisme. ​Læs mere her:

 
 
 

Podcast: Når man ikke kan gå i skole

Vi producerer vores egen podcast under navnet Særklassen. Her kan du høre personlige fortællinger om autisme og ADHD. Det er et godt stykke tid siden, vi er udkommet med nye afsnit, men nu er vi her igen.
 
Vi har interviewet 19-årige Benjamin, som igennem flere år var ude af stand til at gå i skole. Han levede i stedet en isoleret tilværelse på sit værelse, hvor selv det at gå i bad var en uoverkommelig opgave. Et psykologisk udredningsforløb konkluderer, at Benjamin har atypisk autisme, ADD, angst og depression. 
 
I dag går Benjamin på Sputnik STU. Fra at have været skolevægrende i tre år, er han i dag ved at færdiggøre sin 9. klasse og har håb og drømme for fremtiden.
 

Lyt med her...

Du finder Sputniks podcast i iTunes, Google podcast, Spotify eller på din foretrukne podcasttjeneste. Søg bare på Særklassen, så toner både nye og gamle afsnit frem.

 
 
 

Gratis julewebinar for forældre

Julen er børnenes fest, siger man. Men for børn med autisme kan juletiden også være udfordrende og stressende, fordi det indebærer et brud med rutiner, struktur og forudsigelighed.
 
Få tips og ideer til, hvordan du får en god jul med dit barn med autisme på vores julewebinar ved pædagogisk konsulent, Gunnar Dehn.
 
📅 Dato: tirsdag d. 13. december kl. 16-17.
💰 Pris: GRATIS
 
OBS: Ved tilmelding skal du klikke af i “Jeg betaler selv”. Vi sender ingen faktura – det er bare vores tilmeldingssystem, der er ens for alle kurser.
Læs mere og tilmeld dig vores julewebinar her
 
 

STUderende laver SoMe-julekalender

Igennem de sidste to måneder har studerende fra Filmlinjen på Sputniks STU i Hillerød arbejdet sammen om at udvikle, forberede og producere en julekalender i 24 afsnit, som udkommer hver dag i december måned på TikTok, Facebook og Instagram.
 
Hvert afsnit varer 60 sek og indeholder en underviser eller ansat fra STUen i Hillerød, som tager imod en lille challenge. Vi håber, at I vil nyde et dagligt lille grin med vores studerende. Følg med i julekalenderen på din foretrukne sociale kanal:
Læs mere om Filmlinjen og tilblivelsen af julekalenderen
 

Om Filmlinjen:

Sputnik Film er en ny linje på Sputnik STU Hillerød. På linjen undervises i filmproduktion fra idé til færdig film. Der arbejdes med korte filmformater, musikvideoer og kampagnefilm. De studerende lærer at optage på professionelt udstyr og klippe i Adobe Premiere Pro. På linjen arbejdes med nysgerrighed, mod, samarbejde og tryghed, som er forudsætninger for, at man kan arbejde sammen som et filmhold.

 
 
 
 

Kommende kurser