Kære læser

Vinterferien lurer lige rundt om hjørnet for vores børn og unge i Sputnik. Måske den også gør det for dig? Hvis ikke, kan du forhåbentligt se frem til en stille og rolig uge på jobbet, mens mange af dine kolleger er stemplet ud på ferie. Inden da bringer vi dig her friskt nyt fra Sputnik. Læs med om: 
  • 🏡 Sputniks dagbehandlingstilbud i Gentofte flytter
  • 🎧 Ny podcastepisode om iværksætteri og diagnoser
  • 🧠 Vores nye 2 dages grundkursus i mentalisering
  • 🚀 Jobåbninger i Sputnik
God læselyst,
Sputnik
 

Skolen Sputnik Gentofte skifter adresse

Til marts 2023 flytter Sputniks dagbehandlingstilbud i Gentofte til en ny adresse på Grusbakken 5, 2820 Gentofte.
 
Vi har haft nogle praktiske udfordringer med vores nuværende bygning på Klampenborgvej. På den baggrund har vi valgt at opsige lejemålet og flytte i nye og bedre lokaler. Alle elever, forældre og direkte involverede sagsbehandlere er orienteret om flytningen og forståelsen for nødvendigheden er stor hele vejen rundt.
 
Vi glæder os til at kunne vise de nye lokaler frem, når de er indrettede. Læs mere om flytningen her og klik play herunder for at høre mere om vores dagbehandlingstilbud i Gentofte for elever med autisme og/eller psykisk sårbarhed - fortalt af Søren og Troels (leder og souschef) og Osvald (elev).👇
 
 

Podcast: Iværksætter med diagnoser

I sidste nyhedsbrev kunne du læse om en tidligere Sputnikbeboer, Mathias, som havde deltaget i Løvens Hule med sin IT-virksomhed GladTeknik. 
 
Vi har haft fornøjelsen af at interviewe Mathias til Sputniks podcast, Særklassen. Her fortæller han historien om GladTeknik fra den spæde begyndelse og til i dag, hvor virksomheden har +20 ansatte (hvoraf de fleste har et usynligt handicap), omsætter for over 1 mio kr. om måneden og nu også har Jacob Risgaard med ombord som investor. 🦁
 
GladTeknik er et lyslevende eksempel på det uudnyttede potentiale, der findes blandt de to ud af tre mennesker med psykiske diagnoser, som i dag står udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 
 
🎧 Lyt med her 
Find Særklassen via Apple Podcasts, Podimo og Google Podcasts. Podcastepisoden 'Iværksætter med diagnoser - Mathias' fortælling' er en todelt episode. Del 1 er tilgængelig nu, del 2 er lige på trapperne. God lyttelyst!
 
 
 

NYT: 2 dages kursus i mentalisering

I Kursuscenter Sputnik oplever vi en stigende efterspørgsel på viden og redskaber vedr. mentalisering. Vores fagartikel om mentalisering har ca. 800 månedlige læsere og vi får et øget antal kursusforespørgsler om emnet. 
 
Derfor har vi nu lanceret et 2 dages grundkursus i mentalisering for fagfolk, som løber af stablen første gang d. 27.-28. april 2023 i København.
 
På kurset får du viden om og forståelse for mentaliseringsbegrebet samt redskaber til at styrke mentaliseringsevnen hos dig selv og dem, du arbejder med. Kurset henvender sig til dig, der er lærer, pædagog, socialrådgiver, familiebehandler, psykolog, sygeplejerske, fysioterapeut eller på anden vis arbejder med børn, unge og voksne på special- eller normalområdet. 
Læs mere om kurset og book din plads her
 
 

Jobåbninger i Sputnik

Vi søger nye kollegaer. Er det dig, eller én du kender?
 
Underviser til Skolen Sputnik Hillerød >
Skolen Sputnik Hillerød er et dagbehandlingstilbud for børn og unge fra 5.-10. klasse med autisme, angst, ADHD, skolevægring og psykisk sårbarhed. Vi oplever i øjeblikket et øget antal indskrivninger, og har derfor brug for flere dygtige og engagerede kollegaer. Ansøgningsfrist: 17. februar.
 
Sputnikkollegiet på Frederiksberg søger 1 pædagog til en fast fuldtidsstilling. Hos os er din pædagogiske faglighed med til at gøre en forskel for unge voksne med autisme, der har brug for særlig støtte og afklaring i en periode af deres ungdomsliv, før de kan klare sig i egen bolig. Ansøgningsfrist: 13. marts.
 
 
 

Kommende kurser