Gruppeforløb om selvforståelse i Skolen Sputnik / Pædagogisk redskab: Bagdøre / Pædagogisk inspiration: Skolefravær er et fællesskabsanliggende / Beboerportræt

Kære læser

Måneden op til en sommerferie er altid ladet med forskellige følelser i Sputnik. Nogle af vores unge går til eksaminer, nogle skifter afdeling og andre skal øve sig i den svære øvelse at sige farvel til det man kender og føler sig tryg ved på en god måde.
 
Sidste uge bar præg af forløsning, fest og fejring i Sputnik, idet vi holdt dimissioner og translokationer for elever i Skolen Sputnik og studerende på Sputnik STU. I denne uge tager mange af beboerne på Sputnikkollegiet forventningsfulde og traditionen tro på en velfortjent sommerferie sammen.
 
Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle Sputniks børn, unge, forældre og samarbejdspartnere en fantastisk sommer. Dette nyhedsbrev er skoleårets sidste fra os her i Sputnik og byder på:
  • 💡 Artikel: Gruppeforløb om selvforståelse i Skolen Sputnik
  • 🚪 Pædagogisk redskab: Bagdøre
  • 🌟 Pædagogisk inspiration: Skolefravær er et fællesskabsanliggende
  • 🚀 Beboerportræt: Rasmus 
Tak fordi, du læser med. Vi er tilbage igen i din indbakke til august. 
 
/Sputnik 
 

Artikel: Gruppeforløb om selvforståelse

Hvordan kan gruppeforløb være med til at skabe et trygt rum og hjælpe elever med deres udfordringer?
To psykologer fra Sputnik, Tine Finsen og Katrín Magnúsdóttir, fortæller i denne artikel om et gruppeforløb, de har tilrettelagt på Skolen Sputnik Vanløse.
 
Gruppeforløbet har haft fokus på nogle af de typiske udfordringer, som eleverne på skolen har, og i den forbindelse har de arbejdet med psykoedukative emner såsom jeg-støtte, sanser og mentalisering.
  
"Gruppeforløb giver god mulighed for at arbejde med den socialpædagogiske behandling og udforske nogle andre emner end dem, som eleverne møder i den øvrige undervisning."
- fortæller Tine og Katrín.
 
Læs mere i artiklen her
Tine Finsen og Katrín Magnúsdóttir
 
 

Pædagogisk redskab: Bagdøre

En bagdør er et pædagogisk redskab, der kan være med til at forebygge konfliktsituationer, fordi barnet/den unge får mulighed for at forlade svære situationer på en god måde.

En bagdør er en aftale, barnet/den unge har lavet med den voksne, som man kan bruge til at trække sig, hvis en situation er ved at blive uoverskuelig.

Læs mere og hent redskabet som PDF
 
 

Skolefravær er et fællesskabsanliggende

I Sputnik beskæftiger vi os med et stort antal skolevægringssager og vi har flere medarbejdere med specialiseret viden på området. Én af dem er pædagogisk konsulent og VISO-specialist, Gunnar Dehn.
 
I videoen herunder fremhæver Gunnar vigtigheden af at betragte skolefravær som et fællesskabsanliggende. Vi kan nemlig ikke løse en skolefraværsproblematik alene som skole, familie eller myndighed. Det kræver derimod, at vi indgår i et samarbejdende fællesskab. For at lykkes med samarbejdet er der særligt tre elementer, som skal være til stede.
 
Hør Gunnar uddybe i den lille video herunder. 🎬
 
 

Mød en beboer: Rasmus

Når man bor i et af Sputniks botilbud kan man blandt andet få individuel støtte til at fastholde en uddannelse eller et beskæftigelsesforløb. Netop dét var vigtigt for Rasmus, da han flyttede hjemmefra og ind på Sputnikkollegiet Frederiksberg for tre år siden, midt under corona-nedlukningen.
Med støtte fra sin familie, sin bostøtte og det sociale fællesskab på kollegiet, undgik Rasmus i vid udstrækning den følelse af ensomhed og isolation, som ramte mange unge under pandemien. 
 
I dag er Rasmus færdiguddannet procesteknolog og per 1. juni i år startede han i et fleksjob som køkkenassistent på et specialhospital. Han stortrives i sit arbejdsliv og finder glæde og stolthed i at kunne bidrage med noget.
 
Vi har taget en snak med Rasmus om, hvad det gode liv er for ham, og hvad der har bragt ham til dér, hvor han er i dag, godt på vej mod et selvstændigt voksenliv.
Læs interviewet med Rasmus på Sputnikkollegiet.dk
 
 
 

Kommende kurser