Kære læser

Så er vi klar med friskt nyt fra Sputnik. Læs med om:
  • 🧘 Ny beauty-linje på Stu København
  • 🎄 Skolen Sputnik spreder juleglæde i Vridsløselille Fængsel
  • 🧠 NYT: ICD-11 kursus for psykologer
  • 💚 Sputnik Østerbro får donation fra Borgervennen
  • ❄️ GRATIS julewebinar for forældre
  • 🚀 Jobåbning på Sputnikkollegiet i Virum
Rigtigt god læselyst og må du få en glædelig december 🎄❄️
 
/ Sputnik
 
 
 

Ny beauty-linje på Stu København

Fra januar 2024 introducerer vi en helt ny linje på vores stu i København: beauty-linjen - body & soul. Denne linje er skabt til unge, der har en interesse inden for beauty og sundhed og gerne vil have forståelse for forretningsdrift.

På beauty-linjen lærer den unge om alt fra kosmetologi og frisørfaget til annoncering på sociale medier. Herudover dækker linjen teoretisk og praktisk viden om hygiejne, sundhed, pædagogik, egenomsorg - og meget mere.
Læs mere om beauty-linjen
 
 
 

Sputnik spreder juleglæde i Vridsløselille

Sputnik tager del i det stemningsfulde julemarked, der afholdes i det 160 år gamle Vridsløselille Statsfængsel i de første to weekender af december.
 
Oplev unikke boder med smykker, kunsthåndværk og meget mere i de gamle fængselsceller. Udenfor venter Sputnik med kreative aktiviteter for børn og juletræssalg med mulighed for levering i København. Vi byder også på hjemmelavede æbleskiver, småkager, gløgg, varm kakao og ho-ho-hotdogs. Kom og del juleglæden med os 🎄✨
 
📅 Dato: 2.-3. og d. 9.-10. december fra 10.00-18.00
🏡 Sted: Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
 
 
 

NYT: ICD-11 kursus for psykologer

Psykologkursus godkendt til specialistuddannelsen.
Som psykologer skal vi være på forkant med det nye diagnosesystem og kende differentialdiagnostikken. Kurset giver fuldt indblik i de væsentligste ændringer og bærende principper i det nye diagnosesystem. 
 
📅 Dato: 11.-12. januar 2024 kl. 9.00-16.00
🏡 Sted: Hejrevej 43, stuen, 2400 København NV
💰 Pris:  3.900 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning
Læs mere om kurset og tilmeld dig
 
 
 

Borgervennen har doneret 50.000 kr. til Skolen Sputnik Østerbro. Pengene skal investeres i træningsanlæg, boldbur og andre fysiske redskaber for at fremme fysisk aktivitet, leg og bevægelse hos vores børn og unge. 

Stor tak til Borgervennen - vi er meget taknemmelige for støtten.
Læs mere om donationen
 
 
 

GRATIS julewebinar for forældre

Julen er børnenes fest, siger man. Men for børn med autisme kan juletiden let blive udfordrende og stressende, da det indebærer et brud på rutiner, struktur og forudsigelighed.
 
Få tips og ideer til, hvordan du får en god jul med dit barn med autisme på vores julewebinar ved pædagogisk konsulent, Gunnar Dehn.
 
📅 Dato: 13. december 2023, kl. 15.00-16.00 
💰 Pris: gratis
Tilmeld dig julewebinaret
 
 
 

Job: pædagog til Sputnikkollegiet i Virum

Ønsker du dig et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du hver dag gør en forskel gennem dit pædagogiske arbejde? Har du lyst til at arbejde i en organisation med tydelige værdier, en stærk faglig tilgang og søde, dygtige kolleger? 💪💚
 
Sputnikkollegiet i Virum søger en engageret pædagog, der forstår sig på vores beboeres behov og kan hjælpe dem på vej videre i livet. Er det dig?
Læs mere om jobbet
 
 
 

Kommende kurser