Vi flytter vores behandlings- og specialundervisningstilbud (dagbehandling) fra Rødovre til Hvidovre. Det betyder, at der allerede er en etableret elevgruppe, personale, ledelse og skolekultur. Skolen er fuldt integreret i Hvidovre d. 1. august 2024.
Skolen er for elever med autisme, komplekse psykiske vanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og skolevægringsproblematikker. Vi tager imod elever fra ordinært til massivt støttebehov.
På skolen tilbyder vi:
- Undervisning i fuld fagrække og afgangsprøver i alle fag.
- Pædagogisk og psykologisk behandlingsindsats med støtte fra vores erfarne psykologer.
- Familiebehandling, tæt forældresamarbejde og forældrekurser.
- Praktikmuligheder med en dedikeret koordinator for praktik, brobygning og fritidsjob.
- Mulighed for at tage det 10. afklarende skoleår for elever, der har brug for yderligere støtte.
|