Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyhedsbrev, juni 2014

Velkommen til SkolenSputniks nyhedsbrev

Det lune vejr er over os igen og det er en fornøjelse igen at nyde udelivet med såvel børn, som unge og voksne i alle Sputniks afdelinger.
Juni er en dejlig måned i SkolenSputnik. Vi har afgangsprøver for dem der slutter grundskolen. Noget som vi i Sputnik altid har taget seriøst og klaret meget flot.
Også sammenlignet med dem ude i Folkeskolen. 
Her har vi samlet et udpluk af sommernyheder, som vi gerne vil dele.
God læselyst.
 

Ny PLUS-uddannelse:

Sputniks nye leder-efteruddannelse PLUS (Praktisk Leder-Uddannelse i en Systemisk/narrativ ramme) går i luften fra efteråret '14. PLUS-uddannelsen retter sig mod ledere, mellemledere og faglige koordinatorer i skoler og sociale virksomheder.

Uddannelsens formål er at opkvalificere og fagligt udvikle det at kunne bedrive ledelse ud fra en given organisatorisk rolle og ledelsesmæssig position og mere overordnet tage ledelse på selvledelse i en læringsorienteret praksis.
Man kan læse mere om den på vores hjemmeside www.skolensputnik.dk

Fælles Sport på Kollegierne.

Vores 2 kollegier og Sputnikhyblerne er begyndt at dyrke sport i fællesskab.
I et stykke tid nu, har Sputnikkollegiet Virum inviteret interesserede fra Kollegiet på Frederiksberg og Hyblerne på Nørrebro, med til fælles fodbold i Grøndalscentret. Det sidste nye er, at vi på kollegiet i Virum har fået etableret en fodboldbane, så vi fremover kan spille udendørs, når vejret tillader det.
På SputnikKollegiet har vi den holdning, at fysisk udfoldelse er sundt for sjæl og krop. Vi opfordrer og støtter derfor de unge til at motionere.
Nu vi er oppe på 10 beboere i Virum, er det nemmere for os at invitere de andre unge, som bor i Sputnik på fælles træning og hygge hos os, udtaler leder Carsten Laursen.
Samtidig giver det mulighed for at danne relationer og venskaber på tværs af kollegierne, hvilket vi ser som en klar fordel for mange af vores unge.
Kollegiet på Frederiksberg har fået basketballkurv og både beboere og personale har deltaget i "Alt for Damernes kvindeløb", som blev afholdt i begyndelsen af juni.

Sputnik deltager i Folkemødet på Bornholm 2014:


Sputnik har igen i år en stand på Kæmpestranden / Indermolen S 7.

Sputnik afholder desuden en event lørdag den 14. juni kl. 8.45 – 9.45 (fra kl. 8 serverer vi kaffe og morgenbrød) på Allinge Havn - Ydermolen mødetelt Y 20.
Temaet er:
Skal sårbare og udsatte unge indrette sig efter samfundet eller skal samfundet indrette sig så der også er plads til dem – set i et uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv?

Panelet der skal drøfte ovenstående med deltagerne i mødet er:
Børne- og ungeborgmester i København Pia Allerslev, Venstre - Medlem af Borgerrepræsentatio-nen i København, Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet - Direktør for erhvervsskolerne i Dan-mark Lars Kunov - Forbundsformand fra FOA Dennis Kristensen - Politisk chef i tænketanken DEA Jannik S. Linnemann - Tidligere skoleleder Lise Egholm - SkolenSputniks direktør Allan Laursen. Ordstyrer er uddannelsesredaktør på Politiken Jacob Fuglsang.
Frameld dig dette nyhedsbrev