Se dette nyhedsbrev i en browser
Sputniks logo
Billede af elev

Tag 10. klasse i Sputnik

Unge med socio-emotionelle forstyrrelser og ADHD, der har brug for et 10. afklarende skoleår, kan nu tage det på Sputnik Svanevej. 
 
Vi modtager både elever fra skoleårets start og løbende i skoleåret. Det giver mulighed for at samle elever op, der af den ene eller anden grund er faldet fra deres ungdomsuddannelse.
 
Vi samarbejder tæt med Ungdommens Uddannelsesvejledning, og der er gode muligheder for at tilrettelægge sit eget skema. Det er muligt at tage Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik (FP10 eller forbedring af FP9). Vi har desuden et stort fokus på praktik og brobygning.  
 
10. klasse kan enten finansieres som dagbehandlingstilbud via Serviceloven eller via Lov om aktiv beskæftigelse.
 
For mere information kontakt skoleleder Niels Brahtz Westh på 42 33 52 51 nwe@skolensputnik.dk 

Julerabat på nye kurser i foråret

Kursuscenter Sputnik udbyder et væld af højaktuelle kurser i foråret.
 
Som modtager af nyhedsbrevet får du lige nu 10 % rabat på alle kurser og efteruddannelser! Skriv blot rabatkode "Nyhedsbrev2015" i kommentar-feltet, når du tilmelder dig.
Tilmeld dig på www.kursuscentersputnik.dk 
Systemisk efteruddannelse
Grundkursus i autisme

Samarbejde med Vanløse Skole om co-teaching

I starten af det nye år starter Sputnik et spændende partnerskabsprojekt med Vanløse Skole. Projektet er en del af Inklusionspuljen under Undervisningsministeriet og lanceres samtidig med en lang række andre projekter landet over.
 
Formålet er at blive klogere på, hvordan lærere og pædagoger fra folkeskolen bedst muligt kan samarbejde med ressourcepersoner fra specialskoler/klasser om at styrke undervisningen for alle børn og skabe inkluderende læringsmiljøer.
 
Vil du vide mere? Læs om Inklusionspuljen eller kontakt skolechef Henriette Poulsen på 26 18 02 86, hpo@skolensputnik.dk 

Kort nyt: Lærere til AKT / ADHD-området

Vi mangler lige nu to lærere til Sputnik Jydeholmen. Eleverne er fra 0.-6. klasse og har socio-emotionelle forstyrrelser og/eller ADHD. Vi søger lærere med forskellige linjefag. Læs mere og søg jobbet på Sputniks hjemmeside
 

Tilmeld nyhedsbrev

Kender du nogen, der vil være glade for at modtage Sputniks nyhedsbrev ca. hveranden måned? Videresend gerne dette nyhedsbrev til din kollega - han eller hun kan tilmelde sig på www.kursuscentersputnik.dk i bunden af hjemmesiden. 
Frameld dig dette nyhedsbrev