Se dette nyhedsbrev i en browser
Nyhedsbrev header Sputnik

46 Sputnik-elever til afgangs​prøver

SKOLEAFSLUTNING Sputniks skoler summer af afgangsprøver og eksamensnervøsitet i disse dage. I alt er 46 elever i gang med prøverne, og her kan du møde to af dem.  
 
Xenia og Sofie tager afgangsprøve med fuld fagrække fra Skolen Sputnik på Vibevej efter tre skoleskift og flere års sammenlagt fravær i deres skoletid. For dem er det måske vejen mod en fremtid som dyrlæge. De fortæller her om afgangsprøverne og nervøsiteten op til.

​Det er dagen før afgangsprøven i mundtlig engelsk, og temaet er dreams. Sofie på 16 år har skrevet synopsis om Nelson Mandela: ”Jeg synes, han er en sej person. Han er retfærdig,” fortæller hun. ”Jeg ryster meget, når jeg skal snakke engelsk, men (læs videre)

Xenia og Sofie går i 9. klasse på Skolen Sputnik Vibevej
Kompetenceforløb om insektfarming

Ormesnacks og fårekyllingjuice

KOMPETENCEFORLØB PÅ STU Ristede melorme med sourcream and onion er på menuen, når de studerende fra Sputnik STU København bygger insektfarm og lærer om bæredygtighed og ressourcetænkning. 

200 fårekyllinger bliver sluppet løs blandt æggebakker og glødelamper i STU’ens nye insektfarm. Over de næste uger skal de studerende passe farmen, og til sidst skal insekterne tilberedes og spises.​

​Christian fortæller om oplevelsen: Det er fint at være med til og nytænkende, vil jeg sige. Jeg har ikke smagt insekter før, de giver mig faktisk myrekryb, men jeg smagte fårekyllingjuicen; den smagte ok, lidt stærkt.”​ (læs videre)

 

Klub på tværs af kollegier giver nye fællesskaber​

KOLLEGIEMILJØ Sputnikhyblerne på Østerbro har startet en ungdomsklub for beboere på alle Sputniks tre kollegier. Drømmen er, at klubben skal åbne for nye venskaber i et lidt større ungdomsmiljø.
 
”Vores erfaring er, at mange unge, mangler et hyggeligt sted, hvor man kan møde andre unge, og have det sjovt sammen. Ofte spiller generthed, usikkerhed og lignende ind i forhold til at møde nye kammerater og venner,” fortæller souschef i Hyblerne, Morten Gericke. 

Lige nu er kollegierne i gang med at spørge de unge, hvad de ønsker sig af en klub, så de selv kan være med til at forme det og (læs videre)
Klubtilbud på Hyblerne
Ledige stillinger i Sputnik

Ledige stillinger i Sputnik!

JOBSKIFTE Er du nysgerrig efter, hvad et job i Sputnik kunne være for dig? Lige nu søger vi både lærere, pædagoger og en køkkenansvarlig.
 

Besøg vores hjemmesider

 
Frameld dig dette nyhedsbrev