Invitation til temaaften: Hvor kommer nej'et fra?

Hvordan kan vi forstå og arbejde med den rigiditet, vi af og til møder hos børn og unge med autisme og/eller ADHD? Kursuscenter Sputnik inviterer atter en gang til temaaften.
Tilmelding efter først-til-mølle-princippet. 
 

Dato: Torsdag d. 2. maj 2019
Tid: Kl. 16.00-19.00
Sted: Sputnik STU, Svanevej 14
Pris: Gratis
Forplejning: Kaffe og aftensmad

Begrænset antal pladser​.

Gå straks til tilmeldingen

Denne temaaften er for fagfolk. Hvis du er pårørende, beklager vi ulejligheden. Hjælp os evt. med at opdatere dine oplysninger ved at sende en mail til AJE@skolensputnik.dk, hvor der står "Jeg er pårørende" i emnefeltet. 

 

Hvor kommer nej'et fra?

Nej, jeg kan ikke! Nej, jeg vil ikke! Nej, har jeg jo sagt! Nej, og du kan ikke få mig til at ombestemme mig!

Hvem har ikke mødt de udtalelser i samarbejdet med mennesker med ASF og/eller ADHD?

I løbet af denne temaaften vil Kamilla Kobæk, konsulent i Sputnik og VISO-specialist, komme nærmere ind på:

  • Hvor kommer nej’et fra, og hvordan kan vi forstå det?
  • ​Hvordan kan vi nuancere et nej?
  • ​Hvordan finder vi den faglige fremdrift i et nej?

Kamilla vil også give konkrete bud på, hvad et ’nej’ gør ved os som professionelle, og hvorfor det er vigtigt at have faglige tilgange til et nej. Oplægget vil servere bud på en tilgang, som er afprøvet med god effekt, så vi som fagfolk kan forholde os til et nej, uden at opleve at stå stille.​​

Læs mere og tilmeld dig...
 
Oplægsholder​​
 
Kamilla Kobæk er pædagogisk konsulent i Kursuscenter Sputnik og VISO-specialist.
Hun har særlig ekspertise inden for normalbegavede børn, unge og voksne med ASF og ADHD og desuden stor erfaring med angst og skolevægring. 
 

Sputnik tilbyder dagbehandlingSTU​ og botilbud og efteruddannelse for fagfolk.
Kursuscenter Sputnik inviterer til temaaftener om relevante emner ca. fire gange om året.​​